guide

4 smukke materialer til dit tag

4 smukke materialer til dit tag

Et hus er ved at være komplet, når man lægger den første konstruktion til taget, men hvilket materiale skal du vælge til husets afslutning? Vi tager et kig på fire smukke materialer. 

Når man er begyndt at se de første tegn på, at man er nået til det punkt i byggeriet af et hus, hvor man ikke behøver at bygge højere, fordi taget nu skal lægges, så holder man traditionelt set et rejsegilde, hvor bygherren sørger for at celebrere for det arbejdende folk. Det hed sig i den forbindelse, at hvis bygherren nægtede at betale for gildet eller helt undlod at lade fejringen forestå, så ville tagfolkene mure en glasflaske ind i skorstenen, så den ville hyle, hver gang der var den mindste blæst.

Pointen med denne indledning er at vise, hvor stor en ting det er, når man er nået til det punkt i samlingen af et hus, hvor man skal lægge taget – at man virkelig fejrer det, da man herefter er mere eller mindre færdig med det udvendige byggeri, hvorefter der bare skal rettes småting og begyndes på det indvendige.

Nu om dage kan man opføre huse meget hurtigt, da man næsten får leveret de enkelte dele som et samlesæt, man bare kan opføre på byggegrunden, men i gamle dage var det noget, der tog godt med tid, man var mange om det og man havde ikke det samme værktøj til at bygge med. Det har så også gjort, at man havde mange forskellige former for tage at se på – for ikke at sige individuelle bygninger – hvor mange mener nu om dage, at de fleste huse ser ens ud, da de kan virke præfabrikeret og udviklet med funktionalitet og billig konstruktion for øje, mere end at man kigger på det æstetiske.

Noget af det første man bemærker ved et hus, er jo også, hvilket materialer der er valgt – herunder også hvilken tagløsning, og om der er noget særpræget ved den. Nogle løsninger falder meget i øjnene, mens andet er mere anonyme i det – andet er præget og pyntet, mens andet igen ser mere gennemsnitligt ud.

Selvom man måske på stående fod ikke kan komme i tanke om så mange forskellige forslag til, hvad ens tag kan bestå af, så findes der faktisk mange forskellige muligheder derude, hvorfor vi vil kigge på både nogle velkendte og måske mere specielle af slagsen, som du kan benytte dig af.

Det skal da også bemærkes, at materialer til taget ikke kun er aktuelle i forbindelse med, at man opfører et nyt hus. Det kan også være, at man skal udskifte sit tag til noget tilsvarende i en ny udgave, fordi det gamle er blevet slidt og kedeligt at kigge på, eller man vil prøve noget helt nyt!

 

 

Teglsten

Denne løsning er nok den mest velkendte for de fleste mennesker. Det er den type tag, man kan se på alt fra gamle bygninger i indre byer, nyopførte parcelhuse, patriciervillaer og meget andet. Og på samme måde som mange svenske gårde er malet røde, så er de fleste teglsten også røde.

Løsningen her passer på mange hustyper og er hverken kedelig eller særpræget at se på. Den kan gøres forholdsvis billigt, langt de fleste forsikringer er med på den, og mange konstruktører har stor forstand på at lægge sådan en type af tag.

Det er relativt let at lægge et teglstenstag, hvis man har forstand på at gøre det, og vejret er med en. Det kræver naturligvis, at tagkonstruktionen passer til teglbelægning, men det er jo gældende for alle typer af tage, og er du ved at bygge et nyt hus, har du sandsynligvis forudset, at det ville blive aktuelt. 

Teglsten kan man få til at passe til fleste tage – om de er store eller små – og de passer perfekt til at lede vandet ned til tagrenderne. Du kan få udluftning til taget også, og agter du at få solceller på taget senere, så passer teglsten også godt til den slags.

I bunden af denne artikel finder du en video til, hvordan man lægger teglsten på et tag.

 

Stråtag

En anden populær type af tag, som man specielt så mange af i gamle dage, er stråtag. Det var det foretrukne materiale til tage specielt på gårde, fordi man kunne bruge de materialer, man alligevel havde ved hånden, ligesom teglsten og lignende ikke var helt så udbredt endnu eller tilgængeligt prismæssigt for de fleste mennesker med et mere solidt hus, så et stråtag blev løsningen for mange.

Desværre er det sådan med stråtage – uanset hvor pænt det end kan se ud – at det er noget af en brandfælde, og derfor kan det også blive dyrt at forsikre.

Det kræver en speciel fagmand at lægge sådan et tag, en såkaldt tækkemand, og dem er der ikke mange tilbage af, når man sammenligner med tidligere tider. Desuden passer stråtage mest til gamle huse, hvorfor det måske ikke er egnet til dig, der bygger nyt. Begge dele er sandsynligvis en del af årsagen til, at stråtag ikke er så udbredt længere – og det kræver da også en del vedligeholdelse for at holde det pænt.

 

Sedumtag

Måske ringer denne type tag ikke lige en klokke hos dig, men man kalder det også for et græstag – måske kender du det? Det er et meget miljøvenligt tag, der også er godt til at samle vand op. Desuden er det en flot løsning til specielt grå bygningsmasser, der kan komme til at se meget ens ud, hvor man her bryder ensformigheden og tilsætter noget grønt fra naturen.

Et sedumtag kræver en del at få sat op, så det bliver pænt, og der findes mange muligheder med græstage derude, hvorfor du bør henvende dig hos en fagmand for at finde ud af, hvad der passer til din type tag. Det kræver samtidig en del vedligeholdelse, hvis sedumtaget skal holde sig flot i lang tid, men det bliver til gengæld en fryd for øjet, hvis du forstår at holde det optimalt.

 

Glastag

Vores sidste forslag drejer sig om et glastag, men så tænker du nok med det samme, at glastage da ikke er noget, man ser på særligt mange bygninger hele vejen rundt, medmindre det er drivhuse eller havecentre. Det er da også korrekt, at man ikke ser glastage i stor udbredelse over hele tagkonstruktionen – det er specielt ved udestuer, det er aktuelt. 

Et glastag sørger både for, at der kommer meget lys ind i rummet, men du får også en naturlig opvarmning, hvis der er panoramavinduer hele vejen rundt langs taget, så der bliver sendt godt med varme ind i rummet. Derfor er det skønt at nyde et ophold i udestuen om foråret, efteråret og om vinteren, hvor man næsten føler, man er ude i naturen!

Vælger du sådan et tag, skal du huske at holde ruderne rene, da man med lethed kan se, hvis der kommer skidt på dem – og den slags skal helst ikke have mulighed for at sætte sig alt for godt fast.

 

Vi runder af med en video om, hvordan man helt praktisk lægger teglsten på sit tag – for uden et tag som fundament, kan man jo ikke supplere med andre ting, vel?

FAQ

Hvordan vedligeholder jeg mit tag?

Du bør altid holde dit dit tag rent efter bedste beføjelse, hvorfor du for eksempel skal fjerne alger, anden belægning med videre. Desto længere du lader det sidde, desto sværere bliver det at fjerne det.

Kan jeg selv lægge mit tag?

Der er bestemt dem, der selv giver sig i kast med at forsøge at lægge et tag, men det kræver nogle håndværksmæssige erfaringer – og ofte godt med tid og hjælp til det.

Kan jeg stormsikre mit tag?

Man kan yde mange foranstaltninger for at sikre sig, at ens tag ligger rigtigt godt fast upåagtet af tagtypen. Det kommer i bund og grund dog an på, hvor godt man har lagt taget til at starte med, for hvis stormen er virkelig grov, så skal taget også virkelig være sikret godt.