husblog.dk

Rengøringshjælp? Disse ting skal du være opmærksom på

Rengøringshjælp? Disse ting skal du være opmærksom på

editorial

Indsæt foto-id: 358747673

 

I en travl hverdag med arbejde, børn og fritidsinteresser, kan det være svært at finde tid til den ugentlige rengøring. Nullermændene hober sig op, tandpastapletterne får lov at blive siddende på spejlet og de fedtede fingre på køkkenlågerne bliver flere og flere. Er det et scenarie, du kender til, så kan privat rengøringshjælp være en fristende løsning. Men hvordan finder man den rigtige rengøringsassistent, hvad koster det og er det pengene værd?

 

Hvor meget koster privat rengøringshjælp?

Prisen for at få et rengøringsfirma til at klare din rengøring svinger afhængigt af, hvor i landet du bor. Nogle virksomheder regner med en timepris, mens andre tager udgangspunkt i boligens kvadratmeter. Samtidig giver nogle rengøringsfirmaer rabat, hvis du har et fast abonnement, ligesom der kan være tillæg, hvis du har husdyr.

Prisen for en fast aftale med ugentlig standardrengøring af et mindre hus koster som regel mellem 500-600 kr. pr. gang. Tager vi udgangspunkt i en pris på 500 kroner, koster privat rengøringshjælp altså 26.000 kr. årligt. I den pris skal du indregne, at du i 2017 kan få fradrag for din rengøringshjælp med håndværkerfradraget. Det giver mulighed for at trække 6.000 kr. fra i skat pr. voksen person i husstanden.

Om det er pengene værd, er et spørgsmål om prioritering, men mængden af danskere, der betaler sig til mere kvalitetstid er stigende. Tid er mere værd end penge i dagens Danmark, og derfor vil de fleste mene, at rengøringshjælpen er alle pengene værd.

 

”Sort” rengøringshjælp er populært, men ikke dét værd

Undersøgelser har vist, at op mod hver ottende dansker benytter sig af sort rengøringshjælp, men hvis du selv er doven med kost og spand – eller bare har svært ved at finde tiden – så bør du altid vælge et rengøringsfirma, der er momsregistreret. Det bør du af flere årsager:

  • det er ulovligt at benytte sig af sort arbejdskraft.
  • sort rengøringshjælp dækkes ikke af en forsikring, så hvis dit gulv bliver ødelagt af forkerte rengøringsmidler eller en vase bliver knust ved et uheld, så er det dig selv, der skal betale.
  • en rengøringshjælper der ikke er momsregistreret har som regel ikke mere erfaring, end du selv har, og det kan have betydning for både den tid, du betaler for, og den kvalitet du får leveret.
  • der følger en del moralske og etiske problemstillinger i kølvandet på underbetaling af et andet menneskes arbejde.

Hvis du samtidig kigger på fordelene ved den ”hvide” rengøringshjælp, så vil du hurtigt kunne se, at det ikke kan svare sig at gå efter den ulovlige udgave. Fordelene er blandt andet:

  • du får mulighed for at lave en specifik aftale om at særlige møbler eller områder ikke må røres af personalet. Fx værdifulde arvemøbler eller andet du har meget kært.
  • du er sikret en afløser, hvis din faste rengøringshjælp er syg eller på ferie.
  • erfaring fra branchen betyder større effektivitet og høj kvalitet.
  • hvis noget går i stykker under rengøringen, så dækker virksomhedens forsikring.

 

Indsæt foto-id: 476420569
Billedtekst: Hvis lysekronen falder ned under rengøringen, er det vigtigt, at du på forhånd har fået afklaret, hvem der dækker skaderne og hvordan de anmeldes. Sørg for at få det skrevet ind i din kontrakt, så der ikke opstår uenigheder.

 

Forventningsafstemning; få mest muligt ud af din rengøringshjælp

Inden du hyrer et rengøringsfirma til at ordne dine nullermænd, er det en god idé at lave en forventningsafstemning. Hvad skal gøres rent og i hvilken rækkefølge? Hvad sker der ved sygdom og ferie? Og hvad er retningslinjerne, hvis noget går i stykker?

Forventningsafstemningen giver både dig og virksomheden et grundigt overblik, der gør præmisserne for samarbejdet bedre. Vi har sammensat en liste, du kan bruge som udgangspunkt, så du sikrer dig, at du får afklaret de væsentligste spørgsmål:

1: Start med et orienteringsmøde med det rengøringsfirma, du har udvalgt. Her kan I først og fremmest få en snak om priser og kvalitet, men samtidig kan du også mærke efter om kemien er der; du skal trods alt lukke et fremmed menneske ind i dit hjem hver uge, og derfor er det vigtigt, at du stoler på vedkommende.

2: Aftal hvilke opgaver, der er dine, og hvilke opgaver rengøringshjælpen tager sig af. Er det for eksempel dig, der står for oprydningen og opvasken eller er det med i prisen?

3: Spørg ind til rengøringsmidler og andre produkter, og overvej om der skal tages særlige hensyn. Skal de være allergivenlige, økologiske eller noget helt tredje?

3: Lav en prioriteringsliste over de ting, der skal gøres og i hvilken rækkefølge, opgaverne skal løses. Hvis det en dag tager ekstra lang tid at gøre badeværelset rent og tiden skrider, så er det vigtigt, at rengøringshjælpen ved, hvilke opgaver der skal prioriteres.

4: Få lavet en skriftlig kontrakt, så både du og rengøringshjælpen har noget at forholde jer til, hvis der skulle opstå uenigheder.

 

Den første uge er afgørende

Om du har fundet den rigtige rengøringshjælp eller ej, vil vise sig allerede efter den første uge. Her skal du følge op på opgaverne og medarbejderen, og du kan med fordel lægge mærke til følgende ting:

  • Viser rengøringshjælperen respekt for jeres aftale; er han/hun opmærksom på dine behov, og bliver opgaverne løst som aftalt?
  • Udviser rengøringshjælperen forsigtighed i forhold til dine personlige ejendele eller bliver du nervøs, når du ser personen arbejde i dit hjem?
  • Ankommer din rengøringshjælp til tiden?
  • Lever kvaliteten op til dine forventninger og den aftale, I har indgået?

Finder du den rigtige person til at klare støvet og dine plettede gulve, så er der skabt grobund for et langt samarbejde, hvor du kan slippe bekymringerne om den ugentlige rengøring, spare tid og kræfter og på den måde gøre din hverdag uendeligt meget lettere.