Sådan beregner du dit håndværkerfradrag
Håndværkerfradraget er et skattefradrag, du kan få for visse håndværkerydelser. Men hvor meget kan du egentlig spare, og hvordan får du fradraget? Det og meget andet kan du finde svar på i denne artikel.
Håndværkerfradraget er en form for rabat, du kan få på din skat, hvis du har fået udført visse håndværksydelser på eller i din bolig, og det er – ligesom servicefradraget – en del af den såkaldte boligjobordning, der blev gjort permanent i 2018.
Boligjobordningen betyder kort fortalt, at du kan få et skattefradrag, hvis du har haft udgifter til udvalgte håndværksydelser og til forskellige serviceydelser som rengøring, børnepasning og havearbejde.
I denne artikel kan du blive klogere på, hvad ordningen egentlig går ud på, hvilke udgifter du kan få skattefradrag for, og hvordan du rent praktisk får fingre i fradraget.
Hvad er håndværkerfradrag?
Som nævnt kan du få skattefradrag for visse håndværksydelser og serviceydelser, som du har betalt for at få udført i dit hjem eller din fritidsbolig. Disse fradrag kaldes henholdsvis håndværkerfradrag og servicefradrag.
Du kan få fradraget for arbejdsløn inklusiv moms, men ikke for de materialer, der er brugt til arbejdet.
Sådan lidt firkantet sagt kan du altså få fradrag for de arbejdstimer, tømreren har brugt på at skifte dine vinduer, mens du ikke får fradrag for selve vinduerne.
Hvilke typer arbejde kan du få fradrag for?
Det er ikke alt håndværksarbejde, der udløser et håndværkerfradrag, så hvis fradraget er afgørende for, om du vil sætte for eksempel et renoveringsarbejde på dit hus i gang, er det en god idé, at du først sikrer dig, at det arbejde, du skal have udført, rent faktisk er omfattet af fradragsordningen.
Du kan for eksempel tjekke det hos Skat, før du hyrer en håndværker, eller du kan blive klogere ved at læse videre efter billedet.
Siden 2018 har du kunnet få håndværkerfradrag for en del håndværksarbejde inden for disse kategorier:
- Energibesparelser (for eksempel isolering af ydervægge og udskiftning af døre og vinduer)
- Energiforsyning (for eksempel solceller, varmeanlæg og ventilation)
- Klimasikring (for eksempel regnvandsfaskiner, dræn og lignende)
- Såkaldt grønne ydelser som udvendigt malerarbejde og afmontering af brændeovne
- Tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarmer
Kilde: skat.dk
Du kan kun få fradrag til vedligeholdelse og reparation af en eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig, og det betyder, at du ikke kan få fradrag for nybyggeri.
Du kan heller ikke få fradrag for udgifter til arbejde, du har fået tilskud til fra andre offentlige støtteordninger, og endelig kan du ikke få fradrag for udgifter til arbejde, der er udført af personer, som har fast bopæl i den bolig, hvor arbejdet udføres.
Hvilke serviceydelser kan du få fradrag for?
Ligesom med håndværkerfradraget er der visse serviceydelser, der kan udløse såkaldte servicefradrag, der i praksis er det samme som håndværkerfradraget – det dækker blot over serviceydelser i stedet for håndværksydelser.
Det gælder forskellige ydelser inden for følgende kategorier:
- Almindelig rengøring
- Vinduespudsning
- Børnepasning
- Almindeligt havearbejde og lignende (herunder hører for eksempel også snerydning)
Kilde: skat.dk
Du kan ikke få servicefradrag for serviceydelser, der bliver udført af personer, der bor fast i boligen, hvor arbejdet udføres. Det betyder, at du ikke få fradrag for rengøringshjælp, hvis personen, der gør rent, også har sin adresse i boligen.
Hvor meget kan du få i håndværkerfradrag?
Det kan være lidt svært at finde hoved og hale de mange fradrag, men håndværkerfradraget giver dig altså mulighed for at få et skattefradrag, hvis du har haft udgifter til håndværkere i dit hjem eller din fritidsbolig.
Når du får et skattefradrag, betyder det, at der er et beløb i din indkomst, du slipper for at betale skat af – og det er dét beløb, som kaldes et fradrag. Håndværkerfradraget er altså ikke et beløb, du som sådan får udbetalt, det er derimod et beløb, du slipper for at betale skat af.
Håndværkerfradragets værdi er cirka 26 procent. Det betyder, at du sparer cirka 780 kroner i skat, hvis dit håndværkerfradrag er på 3.000 kroner.
Kilde: skat.dk
Der er loft på, hvor meget arbejde, du kan få fradrag for, og loftet ændrer sig fra år til år.
I 2020 kan du højst få fradrag for 12.500 kroner i håndværksydelser og 6.200 kroner i serviceydelser. Loftet gælder per person over 18 år, som har en lønindtægt, og som har fast bopæl i husstanden.
Kilder: bolius.dk og håndværker.dk
I videoen her forklarer en ekspert fra Bolius, hvad håndværkerfradraget er, og hvordan man får mest ud af det:
Er det ligegyldigt, hvilke håndværkere du bruger?
Det korte svar på ovenstående spørgsmål er ja. Du vælger selv, hvilke håndværkere du vil bruge. Håndværkerfradraget er nemlig ikke som sådan afhængigt af den enkelte håndværker og kræver ikke, at han eller hun er medlem af en særlig ordning eller lignende. Dog skal du huske, at håndværksydelser skal være udført af en momsregistreret virksomhed, hvis du vil have håndværkerfradrag, og du skal desuden have en kvittering, der dokumenterer arbejdet.
Hvis du vil bruge en udenlandsk virksomhed, skal du samtidig sikre dig, at den både er momsregistreret i Danmark og står i RUT-registret, hvis du vil have håndværkerfradrag.
For serviceydelser er det lidt anderledes – her kan du få servicefradrag for ydelser udført af både virksomheder og privatpersoner.
Hvordan får du håndværkerfradraget?
Du skal selv sørge for at give Skat besked om det arbejde, du har fået udført, så du kan få det korrekte skattefradrag for det.
Oplysningerne skal føjes til din forskudsopgørelse, eller alternativt – hvis du er sent ude – til din årsopgørelse, og det gør du via TastSelv på Skats hjemmeside ved at følge nedenstående guide:
Du logger ind på TastSelv med dit NemId, og når du er inde, vælger du din forskudsopgørelse (alternativt årsopgørelse) for det pågældende år. Herefter skal du trykke på lommeregneren ud for ‘Håndværkerfradrag’ og følge instruktionerne for at udfylde de oplysninger, Skat skal bruge.
Hvilke frister skal du overholde for at få håndværkerfradrag?
Tidspunktet for betaling af det arbejde, du har fået udført, afgør, hvilket år du kan få skattefradraget. Hvis du vil bruge fradraget det år, arbejdet er udført, skal du betale for arbejdet senest to måneder efter årets udløb.
Hvis du for eksempel vil have fradrag i 2020 for håndværks- eller serviceydelser, du har fået udført i 2020, skal du have betalt for ydelserne senest den 28. februar 2021.
Hvis du betaler for ydelserne senere end det, får du fradraget i det indkomstår, hvor du har betalt.
Undlad at betale din håndværker med kontanter
Når du betaler håndværkeren for det arbejde, du har fået udført, skal du huske at gøre det elektronisk (det kan for eksempel være med dankort, MobilePay eller via netbank). Du kan nemlig ikke få skattefradraget, hvis du betaler med kontanter – og det er et krav, der er gældende uanset størrelsen på regningen.
Du skal desuden kunne dokumentere det arbejde, du har fået udført, med en faktura, hvis det er en virksomhed, der har udført det og med en skriftlig erklæring, hvis det er en privatperson.
Hvilke betingelser skal du leve op til for at få håndværkerfradrag?
Nedenstående betingelser er altid er gældende, hvis du ønsker at benytte dig af håndværkerfradraget eller servicefradraget:
- Du skal være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet blev udført.
- Du skal have almindelig skattepligt i Danmark.
- Det arbejde, du får udført, skal stå på listen over de ydelser, der kan udløse håndværkerfradraget.
- Hvis arbejdet er udført i en helårsbolig, skal du bo der, mens arbejdet udføres.
- Regningen for arbejdet skal være betalt elektronisk, og betalingen skal kunne dokumenteres med for eksempel kontoudtog eller kvittering.
- Du skal kunne dokumentere med enten en faktura eller en skriftlig erklæring, at du har fået udført arbejdet.
- Håndværksydelser skal være udført af en momsregistreret virksomhed. Serviceydelser kan udføres af både virksomheder og privatpersoner.
- Du må ikke få andre offentlige tilskud til arbejdet.
- Hvis håndværksarbejdet er udført i en andels- eller lejebolig, skal du have vedligeholdelsret over boligen.
- Du skal selv have betalt for arbejdet. Du kan nemlig ikke få fradrag for udgifter, der er betalt via for eksempel din husleje eller vedligeholdelseskonto.