Guide: Sådan finder du det rigtige trægulv til hjemmet

04. november / Anders_Lundtang_Hansen guide

Mange spørgsmål melder sig, når man skal vælge trægulv til hjemmet, og selv efter valget er foretaget, er der mange ting at holde styr på. Vi guider dig hele vejen fra valget af trægulv til vedligeholdelsen.

Du har taget den store beslutning; dit hjem trænger til et rigtig flot trægulv i et udvalgt lokale eller flere rum i forlængelse af hinanden. Men hvilket gulv skal du vælge, når mulighederne er så mange?

Trægulve kan være både flotte, elegante, rå og tidsløse, og det handler om at tage de helt rigtige valg af træ, få lagt gulvet korrekt og ikke mindst vedligeholde det flot, hvis du vil nå i hus med et godt resultat. Alternativet – at lægge et gulv af “forlorne” plader på gulvet, der skal efterligne træ, fungerer ikke. Det ses hurtigt, at der ikke er tale om træ, og kolde betongulve er ikke en mulighed, hvis du går efter det varme, nordiske look.

Og så er vi tilbage ved det store spørgsmål: Hvordan kommer du fra beslutningen om at investere i et trægulv til at vælge det rigtige og ikke mindst få det lagt? Det kan ikke alene blive en bekostelig affære, det kommer også til at tage en del tid – og derfor skal du vælge rigtigt fra begyndelsen. Du gør det nemlig ikke om efterfølgende.

Den indledende fase med at vælge et trægulv

Al begyndelse starter med god forberedelse, så når du skal undersøge, hvilket trægulv du skal vælge, er der forskellige faktorer, der spiller ind:

– Vil du have specialdesignede træplader til gulvet?
– Er der tale om tunge træbjælker?
– Hvilken type af træ ønsker du?

Derudover kan du også overveje, om du vil købe træet brugt, om du kan finde gulvrester i et byggemarked og selv sammensætte dit gulv eller en helt tredje løsning, der er udenfor normalen.

Vores anbefaling er, at du bruger god tid på at undersøge udvalget blandt de mange forskellige muligheder, du kan finde. Når det drejer sig om så stor en beslutning som at få trægulve derhjemme, skal du ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Du skal tage dig god tid, for ender du med dårligt træ eller et veludført klamphuggeri, så kan det blive en plage at få rettet til; hvis det overhovedet er muligt at rette det endelige resultat ordentligt uden at skifte hele gulvet!

Desuden bør du lægge et budget for, hvor mange penge du har råd til at bruge på trægulvet – både når det gælder materialer, men også når du skal finde ud af, om du vil lægge gulvet selv eller lade professionelle håndværkere om at gøre det. Her er det vigtigt, at du har sat nok penge af – ikke fordi du nødvendigvis skal have luksusudgaven af et trægulv, men fordi der ofte kommer uforudsete hændelser i forlængelse med det at lægge gulvet, og så er det godt at have en buffer at trække på.

Når trægulvet skal lægges

Når du er kommet til det punkt, hvor du har fundet ud af, hvilket trægulv du skal have – om det så er et større eller mindre samlesæt – og du har fået det hjem til dig, er du klar til næste skridt: At lægge gulvet.

Det er vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser vedrørende arbejdet; vælger du at lægge trægulvet selv, eller vil du lade professionelle håndværkere om at gøre det?

Forståeligt nok vil du måske gerne bevise for sig selv, at det med at lægge et trægulv ikke er så svært endda. Men tænk på din investering – både tid og penge – og overvej, om det er værd at gamble med de mange ressourcer, du har brugt på at finde det rette trægulv. Hvis noget går galt, når du lægger det, har du måske ikke sparet penge på den konto alligevel – du har nærmere spildt dem, fordi du så skal have kyndige fagfolk ud for at rette det til eller lægge gulvet på ny. Det kan hurtigt blive en stor udgiftspost, hvis du skal købe nye materialer og efterfølgende betale for at håndværkerne klarer arbejdet.

Spar dig selv for bekymringerne, og læg penge til side fra begyndelsen, så der er råd til at have erfarne og uddannede håndværkere til at lægge trægulvet i dit hjem.

Hvor lang tid det tager at få lagt dit trægulv, kommer helt an på, hvor meget der skal lægges, i hvor mange rum, hvilken type trægulv der er tale om og meget andet. Men det kan gulvlægningsfirmaet hjælpe dig med at få styr på.

Herunder i videoen kan du blive lidt klogere på, hvordan man blandt andet kan lægge en bestemt type trægulv:

Din egen samt professionel vedligeholdelse af dit trægulv

Nu er gulvet lagt, og du kigger langt om længe ned på dit skinnende nye trægulv, der er så flot og rent, at du mere eller mindre kan spise mad direkte fra det!

Dog holder intet som bekendt for evigt, men før du kommer så langt, at du skal sige farvel til dit “nye” trægulv grundet tidens tand, kan du selv gøre en del for, at gulvet kommer til at holde sig flot i rigtig mange år. Det kræver en aktiv indsats, og indimellem er der brug for professionel hjælp.

Som det første er det vigtigt, at du selv sørger for at gøre gulvet grundigt rent via ikke bare en støvsugning i ny og næ, men også ved at vaske det fra yderområderne og helt ud i kanterne – selv hvis det indebærer at fjerne al inventar i lokalet for at gøre det grundigt.

Men uanset hvor god du er til at skrubbe dit gulv pænt og rent med jævne mellemrum, er det desværre ikke nok i det lange løb. Heldigvis er der råd for den slags; det kræver bare, at du benytter dig af et gulvafslibningsfirma.

Det er ikke sikkert, gulvet overhovedet behøver at blive slebet ned, når firmaet kommer ud og besigtiger det, men i mange tilfælde kan tidens tand – og eventuel misligeholdelse – betyde, at gulvet skal høvles og slibes, før det bliver flot igen. Efterfølgende skal det have efterbehandling (olie, lak eller sæbe), som er gavnligt for trægulvet og bevirker, at skidt, snavs og væske ikke sætter sig for grundigt fast.

Du kan med fordel lave en aftale med dit lokale gulvafslibningsfirma, så de kommer og tjekker dit trægulv med jævne mellemrum og samtidig giver det en ny overfladebehandling, så det holder i længere tid.


Vi slutter af med en video om, hvordan et trægulv egentlig skal slibes ned – men lad de professionelle om at gøre det!

FAQ BOKS

Hvor tit skal jeg vedligeholde mit gulv?

Det er som med så mange andre ting, at du jævnligt skal gøre dit trægulv rent. En støvsugning er derfor altid på sin plads.

Du behøver ikke vaske gulvet helt så tit, men når du gør det, skal det gøres grundigt. Derfor skal du fjerne alle møbler, tæpper, etc. så du virkelig kan komme rundt i alle hjørner og kanter.

Derudover er det vigtigt med en gulvafslibning i ny og næ. Lav en aftale med et gulvafslibningsfirma – de kan guide dig ift. hvornår det er nødvendigt.

Hvordan holder man trægulve pæne og rene?

Udover at støvsuge og vaske gulvet, er der andre ting, du kan have in mente i forbindelse med at holde dit trægulv pænt:

Lad være med at have (beskidt) fodtøj på, når du kommer ind i lokalet, og drop stilletter – de er simpelthen et no go!

Hold igen med at lade børn lege voldsomt på gulvet, da det kan give mærker, pletter og ridser. Desuden skal du være opmærksom på kæledyr med lange kløer.

Når det så er sagt, er gulvet jo til for at blive brugt, så du skal ikke være alt for øm omkring det; en gulvafslibning kan klare det meste.

Hvordan vælger jeg den rette gulvafsliber?

Det er svært at svare entydigt på, da det kommer an på, hvem der er nærmest dig – selvom du ofte kan få en ferm gulvafsliber til at køre langt for at hjælpe.

Måske findes der en gulvafsliber derude, der har erfaring med at slibe lige præcis den type gulv, du har, og så kan det klart bedst svare sig at vælge denne.

Ellers er det et spørgsmål om at forhøre dig blandt venner, familie og anbefalinger af gulvafslibere på nettet.