lån til istandsættelse

Istandsættelse af boligen – gode råd om proces og finansiering

Istandsættelse af boligen – gode råd om proces og finansiering

Istandsættelse af din bolig er en bekostelig affære. Det er derfor vigtigt, at du grundigt overvejer, hvordan du gerne vil have, at din bolig skal se ud og prioriterer renoveringsopgaverne. 

Istandsættelse af din bolig er selvfølgelig nødvendigt fra tid til anden. I mange tilfælde vil du kunne klare dig med en lettere grad af istandsættelse for eksempel ny maling og afhøvling af gulve. I andre tilfælde er det dog hele køkkenet, der må skiftes, eller badeværelset, der må have en tur.

Det er store projekter, der både tager lang tid, og er dyre. Det er derfor vigtigt, at du tænker dig grundigt om, inden du kaster dig ud i dem. Du bør både overveje grundigt, hvilken løsning, der vil passe bedst til dine behov, lige som du også bør tænke over, hvor pengene skal komme fra. 

Ønsker du en renovering her og nu, men har ikke pengene, er du selvfølgelig nødt til at låne dem. Kan renoveringen vente nogle år, har du mulighed for at spare op – men det betyder jo så også, at du skal udholde den gamle løsning, der ikke passer til dig, i endnu længere tid. 

Når det kommer til renovering af din bolig, er det altså for de fleste en afvejning af økonomi, komfort, praktik og stil. Det kan være stressende at skulle få det hele til at gå op i en højere enhed, men når du står med det færdige resultat, vil du ofte sige, at det har været det hele værd. 

Istandsættelse af køkken

Køkkenet er et af de rum, som vi bruger hver dag, og det er derfor vigtigt, at det passer til de behov, vi har. Passer køkkenet ikke til de behov, du har, eller er det så slidt eller umoderne, at du ikke har det godt med at opholde dig der, er det en god ide for dig, at du får køkkenet sat i stand. På den måde får du et rum, der lever op til alle de krav, som du har. 

Når du vil sætte køkkenet i stand eller helt udskifte det, er det selvfølgelig først og fremmest vigtigt, at du gør dig klart, hvad dine behov er. Du har så mange valgmuligheder i forhold til både udseende og funktioner, at du bør tænke grundigt igennem, hvilke du rent faktisk har brug for.

Måske er det for eksempel smartest for dig, at du har kogeplader og ovn adskilt, frem for at have et komfur, der rummer begge dele. Når de er adskilte, kan du få ovnen op i et højere niveau, der gør det nemmere for dig at sætte mad ind i den og tage det ud igen. 

Køkkenet er selvfølgelig ikke kun ren funktion. Det er også vigtigt, at det ser pænt ud, da det jo er et rum, som du opholder dig meget i. Når du skal vælge udseende til dit køkken, bør du tænke over, hvor længe det skal se sådan ud. Hvis du ofte skifter køkkenet ud, betyder det mindre, at du vælger et udseende, der er hypermoderne nu, men som måske ikke er lige så langtidsholdbart.

Hvis du ved, at der kommer til at gå flere år, inden du skifter udseendet på køkkenet igen, kan du i stedet vælge et mere klassisk udseende, så du ikke bliver træt af det for hurtigt. 

Hvad må jeg selv renovere i køkkenet? 

Det nemmeste i forbindelse med en renovering af køkkenet er selvfølgelig, at du får nogle andre til at stå for det hele. Men det kan blive dyrt for dig, hvis du skal hyre håndværkere til at stå for alle opgaverne i dit køkken.

Har du et stramt budget, eller vil du gerne spare nogle penge på renoveringen, kan du overveje at udføre nogle af opgaverne i køkkenet selv. Der er faktisk mange opgaver, som du gerne selv må kaste dig ud i. Det er for eksempel opsætning af køkkenmoduler eller endda at bygge køkkenmodulerne og bordpladen selv. 

Du må også udføre en række opgaver inden for el og vvs selv. De to områder er dog dem, hvor du skal være opmærksom på, hvad du selv må udføre, og hvad du skal have en professionel til at gøre for dig. 

Du må for eksempel gerne udskifte stikkontakter, der går op til 250 V. Du må dog ikke selv opsætte nye stikkontakter i køkkenet. Har du et ældre køkken, kan det være en god ide for dig, at du får sat flere stikkontakter op. I dag bruger vi mange flere elektriske apparater, end man gjorde tidligere, og det er irriterende for dig, hvis du ikke kan finde en ledig stikkontakt. 

 

Kilde: Samvirke.dk

 

VVS-arbejde i køkkenet – det må du og det må du ikke 

Når det kommer til VVS-arbejdet i køkkenet, er der også en række opgaver, som du gerne må udføre selv. Du må for eksempel gerne selv udskifte vandhanen eller hele køkkenvasken, så længe rørføringen er synlig. Du må dog aldrig give dig i kast med at udføre rørføring selv. Det skal der en VVS’er til at gøre for dig. 

Du må også gerne selv installere opvaskemaskinen i køkkenet, hvis du ikke ændrer noget i forhold til den nuværende vandinstallation. 

Overordnet kan man altså sige, at hvis du ikke ændrer på noget i forbindelse med rørføringen, må du gerne udføre det selv. Skal der ændres på noget, for eksempel hvis du gerne vil have vasken til at være placeret et andet sted i rummet, må du ikke gøre det selv. 

 

Kilde: Samvirke.dk 

 

 

Sådan kan du gøre istandsættelsen af køkkenet billigere

En oplagt måde for dig at gøre istandsættelsen af køkkenet billigere er, at du køber et brugt køkken. De seneste år er det blevet mere og mere almindeligt, at du kan finde et helt køkken, der bliver sat til salg brugt. Det skyldes, at folk køber huse med nye køkkener, men at de gerne vil have et køkken, der passer til lige præcis deres behov. Ofte skal du dog selv rive køkkenet ned, når du køber køkken på denne måde. 

En anden måde for dig at spare penge på køkkenet er, at du laver et såkaldt IKEA-hack. Der køber du IKEA-moduler til køkkenet, men får så sat andre låger på. Det kan for eksempel være snedkerlåger. På den måde kommer det til at ligne, at du har et snedkerkøkken, men det har ikke kostet dig nær så mange penge, som hvis hele køkkenet var et snedkerkøkken. 

Hvis du vil ud i en virkelig billig istandsættelse af køkkenet, kan du selvfølgelig også vælge bare at male køkkenlågerne eller skifte bordpladen eller lågerne. Det kan også være med til at give køkkenet et helt andet udtryk. Hvis det kun er det æstetiske, du går efter, er det derfor en oplagt mulighed. Hvis det er hele køkkenet, der ikke passer til dine behov, kan du dog ikke nøjes med kun at male låger eller skifte dem.  

 

Istandsættelse af badeværelse 

Badeværelset er et andet rum, som vi både bruger meget i det daglige, og hvor det er vigtigt, at stilen er som, vi godt kan lide den. Der kan derfor være flere grunde til, at du gerne vil sætte dit badeværelse i stand. 

At sætte et badeværelse i stand er noget af det absolut dyreste du kan sætte i stand i boligen. Det løber hurtigt op i rigtig mange penge. Det vil derfor sjældent være noget, som du har tid til at gøre ofte. Derfor er det vigtigt, at du tænker dig grundigt om i forhold til, hvilke behov du har, og hvilken stil du gerne vil have. 

Samtidig er det selvfølgelig også vigtigt, at du ikke går på kompromis på grund af prisen. Hvis du gerne vil have gulvvarme, er du jo nødt til at betale, hvad det koster. Når badeværelset først er færdigt, bliver det dyrt for dig at skulle etablere gulvvarme senere.

 

 

Hvad må jeg selv ordne på badeværelset? 

Når det kommer til opgaverne på badeværelset, er det opgaverne i forbindelse med el, vand og kloak, som du i høj grad skal have hjælp til. Af de opgaver, som du gerne må udføre selv, kan det dog også være værd for dig at overveje at få hjælp af en professionel alligevel. 

Hvis du for eksempel vil ordne fliserne på badeværelset selv, er det vigtigt, at du sørger for at vådrumssikre i de områder, der kan blive ramt af vand. Hvis du ikke gør det, kan du få en vandskade i din bolig. Derfor kan det være en god ide at få en professionel til at gøre det, selvom du egentlig gerne må klare det selv. 

Når du påtager dig at ordne noget på badeværelset selv, skal du være opmærksom på, at du ofte kommer til at skulle tilpasse dit arbejde til håndværkernes tidsplan. Hvis du siger, at du vil have noget færdigt til et bestemt tidspunkt, skal det altså også være færdigt, for at de ikke kommer bagud med deres arbejde. 

 

Kilde: Bolius.dk

 

El og vvs-arbejde på badeværelset 

Når det kommer til el og vvs-arbejde på badeværelset, må du gerne udføre mindre opgaver selv. Du må gerne udskifte vandhanen, håndvasken, toilettet eller vaskemaskinen, hvis du ikke går ind og ændrer på den nuværende rørføring. Skal der ændres på rørføringen, eller skal du have udført arbejde på den anden side af afspærringsventilen, skal du have en professionel til at gøre det. 

Vil du udføre elarbejdet selv, må du gerne skifte visse stikpropper og stikkontakter selv. Du må også gerne sætte lamper op og udskifte afbrydere til for eksempel lysdæmpning eller afbrydere med tidsfunktion. 

Du må aldrig selv gå i gang med at sætte lave ny ledningsføring på badeværelset eller at sætte en ny stikkontakt op ved siden af en allerede eksisterende. Du må heller ikke udføre arbejde på en målertavle eller installere eller udskifte noget med en spænding på mere end 250 V.

Generelt er det altid en god ide for dig, at du sørger for at tjekke reglerne på området, så du er sikker på, at du overholder dem. Reglerne gælder både for, at du ikke kommer til skade i forbindelse med arbejdet, og at du ikke kan komme til skade senere, eller der kan opstå skader på din bolig, på grund af at du har udført arbejdet forkert. 

 

Kilde: Bolius.dk

 

 

Sådan kan du gøre istandsættelsen af badeværelset billigere

Fordi der er så meget, du skal have hjælp til på badeværelset, kan det være svært for dig at spare penge på at udføre opgaverne selv. Har du lyst til og mod på at stå for at udføre nogle af opgaverne selv, kan du dog altid prøve at få et tilbud fra håndværkeren på, hvor meget du kan spare, hvis du selv udfører de opgaver, du må. 

Du kan også se på, om der er noget at spare, hvis du selv bestiller materialerne hjem. I nogle tilfælde vil du kunne få dem billigere, end hvis håndværkerne kommer med dem. Du bør dog være opmærksom på, at nogle håndværkere tjener en del af deres penge på også at sælge dig materialerne til byggeriet. Hvis du vælger at købe dem selv, kan det derfor være, at deres pris ender med at være højere. 

Endelig bør du selvfølgelig altid indhente tilbud fra flere håndværkere, så du har et sammenligningsgrundlag og har mulighed for at presse dem lidt på priserne. Hvis håndværkerne ved, at de er i konkurrence med andre, kan de i nogle tilfælde godt gå lidt længere ned i pris. Derudover kan der bare være stor forskel på, hvor meget de forskellige håndværksfirmaer tager for opgaven. 

 

Kilde: Bolius.dk 

 

Istandsættelse af stue 

Istandsættelsen af din stue er ofte langt nemmere end istandsættelsen af køkkenet og badeværelset. Der skal du tænke over, hvilken form for gulve du vil have, og hvordan lofter og vægge skal se ud. Er der mulighed for det, kan du også tænke indbygget opbevaring ind i rummet. 

Selvom istandsættelsen er mere enkel, behøver den dog langt fra at være billig. Det kommer jo for eksempel helt an på, hvilken form for gulv du vælger. Skal du have afhøvlet eller afslebet dit nuværende gulv, kan du nemt finde nogle, der kan gøre det til en rimelig pris. Vil du have et helt nyt gulv, kommer din renovering dog op i en helt anden prisklasse. 

Det samme er tilfældet med væggene. Skal de bare have en gang maling, er det ikke en renovering, der kommer til at stå dig i voldsomt mange penge. Selv ikke hvis du får en maler til at hjælpe dig. Skal du have nyt tapet eller måske væltet en væg for at få mere plads, kommer istandsættelsen igen op i en anden prisklasse. Det hele afhænger altså af, hvad du har af behov, og hvad du ønsker. 

 

 

Istandsættelse af soveværelse og børneværelse

Som med istandsættelse af stuen er istandsættelsen af soveværelser og børneværelser ikke nær så krævende på overfladen. Der kan dog være meget arbejde i det, hvis du for eksempel ønsker at udskifte gulve. Gør du det, bør du tænke over, at vi som udgangspunkt opholder os mindre i vores soveværelser, end vi gør i stuen. Derfor behøver du ikke nødvendigvis at have de samme gulve der – hvis pengene da er et issue selvfølgelig. 

For børneværelset gælder, at det ikke kun er i forbindelse med slid, at det er rart at sætte værelset i stand. Det er også et værelse, der skal passe til, hvor gammelt dit barn er. Et lille barn vil ikke stille store krav til udseendet af sit værelse. Der vil udseendet primært være for din skyld og muligheden for at kunne lege og bruge værelset, vil være det, der fylder noget for dit barn. Derudover bør du selvfølgelig også tænke sikkerhed ind i værelset. 

Når dit barn bliver større, begynder udseendet af værelset også at fylde mere. Der er det vigtigt, at du lytter til dit barn, så I sammen kan finde frem til et udseende, der passer til dit barns ønsker – og til din pengepung. Der er mange muligheder for at indrette børneværelser både smart og praktisk, der er masser af inspiration at hente i for eksempel boligprogrammer og på nettet. 

 

Istandsættelse ved indflytning i bolig

Inden du flytter ind i en bolig, er det altid en god ide, at du overvejer, hvor meget den skal sættes i stand. En bolig, hvor du endnu ikke bor, og hvor der derfor ikke er nogen møbler, er langt nemmere for dig at sætte i stand, end hvis boligen er dit hjem, og den er fyldt med møbler. I det tilfælde skal du jo både flytte møblerne ud, og du skal i nogle tilfælde også finde et andet sted at bo, mens istandsættelsen står på. 

Ofte vil du i hvert fald skulle male og slibe gulve, når du flytter ind i en ny bolig. Medmindre der er tale om en helt ny bolig, der ikke er nogen, der har boet i før, vil det altid være påkrævet for at få boligen til at se nogenlunde ordentlig ud. 

Det er selvfølgelig også værd for dig at overveje, om du skal kaste dig ud i en større istandsættelse. Det kan være, at boligens plantegning ikke passer til dine behov, og du derfor gerne vil have fjernet vægge eller have sat nogen op. Det kan også være, at køkken og badeværelse ikke lever op til den stand, som du ønsker. 

Økonomi er selvfølgelig også altid en afvejning i forbindelse med istandsættelse af en ny bolig. Du har jo lige brugt en masse penge på at købe boligen, så det kan være, at du ikke har helt så mange penge til at sætte i stand for. Der kan det være en god ide, at du prioriterer, hvilke projekter der er vigtigst for dig nu, og hvilke der kan vente et par år. 

 

 

Hvor ofte skal jeg sætte min bolig i stand? 

Der findes ingen regler for, hvor ofte du skal sætte din bolig i stand. Hvis du sørger for løbende at vedligeholde din bolig, vil du kunne udskyde, hvor lang tid der går imellem, at du skal kaste dig ud i store istandsættelsesprojekter. 

Hvis det udelukkende er udseendet i et rum, men ikke funktionerne, der irriterer dig, kan du gøre meget i forhold til at ændre på det. Først og fremmest selvfølgelig male. Derudover kan du udskifte låger og bordplader i køkkenet, lige som du på badeværelset kan starte med at udskifte badeværelsesmøblerne, hvis du synes, at der trænger til et nyt look. 

 

Vigtigt at have renovering for øje, når du køber ny bolig

Når du køber en ny bolig, bør du selvfølgelig altid se på, hvad der trænger til at blive renoveret i boligen. Det er en god ide at udforme en liste, hvor du prioriterer de forskellige opgaver. Har du råd til at få udført alle, inden du flytter ind i boligen, er det selvfølgelig bare rart, da du så slipper for at skulle bo i en bolig, hvor der bliver renoveret. 

I mange tilfælde vil nogle af opgaverne dog godt kunne vente, til du har boet i boligen i et par år. Det giver dig tid til at spare nogle ekstra penge op – eller til at få mere presserende renoveringsprojekter af vejen. 

Det kan være fristende at købe et håndværkertilbud, da det har en meget lavere pris. Hvis du selv kan udføre en masse af opgaverne, og specielt hvis du nyder at gøre det, er det da også en udmærket ide for dig. Hvis du ikke kan udføre opgaverne selv, eller du synes, at det er en træls pligt, bør du dog genoverveje håndværkertilbuddet en ekstra gang og måske gå med noget, der ikke kræver helt så meget renovering.

Generelt er det en god ide, at du har en uvildig rådgiver med ude, når du køber bolig, så du kan få et overblik over, hvilke renoveringsopgaver der venter dig. 

 

 

Istandsættelse i forbindelse med salg af bolig

Hvis du står over for at skulle sælge din bolig, er det faktisk også en god ide, at du går din bolig igennem og udformer en liste over, hvad der trænger til at blive sat i stand. De ting, som du selv lægger mærke til, vil også være dem, som potentielle købere lægger mærke til. Du kan derfor gøre din bolig mere attraktiv, hvis du sørger for at få udført nogle af opgaverne. 

Ofte kan der være mange mindre fejl ved din bolig, som du har lært at leve med, men som vil falde en potentiel køber i øjnene. Det kan være en knækket flise i havegangen, et manglende panel i stuen eller en misfarvning på væggen. Når hverdagen er i gang, er det sjældent noget, man tænker over, men når nogle ser på dit hus som en vare, vil det være noget, de lægger mærke til. Derfor kan det være en god ide, at du får fikset det. 

Større projekter som køkken og badeværelse vil det ikke i lige så høj grad være en fordel for dig, hvis du går i gang med. Selvom det kan være med til at hæve prisen på din bolig, kan det også være med til at skræmme nogle købere væk, hvis du ikke har ramt den stil, som de har. Når der er et gammelt køkken og badeværelse, har de jo mulighed for helt fra start af at sætte deres eget præg på huset.  

 

Finansiering af istandsættelse

Når du skal i gang med at istandsætte din bolig, skal finansieringen selvfølgelig også være på plads, inden du går i gang. Som udgangspunkt har du to muligheder, du kan spare pengene op, eller du kan låne til istandsættelsen. 

Hvilken af de to muligheder, der passer bedst til dig, afhænger af en lang række forskellige faktorer. Vi kommer ind på fordele og ulemper ved de to forskellige finansieringsmuligheder herunder.’

 

 

Spar op til renovering

Mange foretrækker at spare pengene op, så de kan betale kontant for renovering og istandsættelse af deres bolig. Det giver da også god mening i mange tilfælde, da du jo skal betale renter for at tage et lån, og du derfor ender med at betale mere for renoveringen, end den reelt har kostet. 

Mange prioriterer så vidt muligt at være gældfri, eller i hvert fald at bruge så få penge som muligt på at betale af på lån, hvilket selvfølgelig taler for, at du bør spare penge op til renoveringen. Derudover er det som boligejer sund fornuft, at du altid sørger for at have en buffer, så du har mulighed for at få repareret skader, der opstår akut, uden at du først skal i banken og låne penge. Med en opsparing kan du komme i gang med opgaven med det samme. 

Som finansmarkedet er i øjeblikket (juni 2021), kommer du dog til at betale negative renter, hvis du sparer et større pengebeløb op til at renovere for. I mange banker kan du ikke have mere end 100.00 stående, før du skal betale negative renter. Det er irriterende penge at skulle lægge, og det kan derfor afholde nogle fra at have for mange penge stående i kontanter. 

Det er derfor en afvejning, om du har lyst til at spare op til renovering eller ej. Det kommer blandt andet an på, hvor presserende opgaven er, og hvor lang tid du dermed har til at spare op til den. 

 

Lån til istandsættelse 

Selvom det kan give god mening for dig at have en kontant opsparing til brug af akutte istandsættelsesopgaver i din bolig, kan det i mange tilfælde godt betale sig for dig at låne pengene. Det tager lang tid at spare store pengebeløb op, og som nævnt skal du i øjeblikket betale negative renter, hvis du har større pengebeløb stående. 

Derfor kan det være værd for dig at låne pengene til istandsættelsen i stedet for at spare op til den. På den måde vil du forholdsvis hurtigt komme i gang, hvis du har en lille opsparing nu. Særligt hvis du låner pengene hos en låneudbyder og ikke gennem din bank, kan du få bevilget et lån i løbet af meget kort tid. 

Når du renoverer, kan du hurtigt komme til at overskride dit budget. Det kan være, at der opstår noget i forbindelse med, at gulvet bliver brækket op, eller tapet bliver pillet ned. Det kan gøre arbejdet dyrere. Det kan dog også være, at du træffer nogle dyrere valg i forbindelse med, at du er i gang med at renovere. Det kan være, at du ender med at vælge nogle dyrere materialer, eller at du vælger nogle opgraderinger af den ene eller anden art. 

Hvis du skulle ende med at overskride budgettet, er det langt mere fleksibelt for dig, at du låner pengene, end at du skal til at spare dem op. Det kan ende med at tage flere måneder at spare dem op, mens du jo kan låne pengene i løbet kort tid. Ofte kan du få svar i løbet af et par timer, om du kan låne pengene eller ej. 

 

 

Lån penge i banken eller gennem en låneudbyder

Når du vil låne penge til renovering, har du typisk to muligheder. Du kan enten høre din bank, om du kan låne dem, eller du kan kontakte en låneudbyder. Du kan for eksempel få et lån til istandsættelse fra Ikano Bank. Hos dem har du mulighed for at låne op til 300.000 kroner til istandsættelse, og du kan være helt op til 12 år om at betale pengene tilbage igen. 

Det er ofte mere fleksibelt for dig at låne pengene hos en privat låneudbyder, da de ofte kan svare i løbet af meget kort tid, om du kan låne pengene eller ej. Når du låner penge på den måde, kan det dog ofte i mange tilfælde være dyrere. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvad ÅOP er på, og hvilke gebyrer der er i forbindelse med det. 

Har du god tid, inden du vil i gang med at sætte i stand, kan du høre din bank, hvor meget de vil låne dig, og hvad det vil koste. Når du skal låne penge, er det altid en god ide, at du tjekker alle muligheder, så du er sikker på, at du ikke kommer til at bruge unødigt mange penge på renter og gebyrer. 

FAQ

Bør jeg istandsætte min bolig ved fraflytning?

Om du skal istandsætte din bolig i forbindelse med fraflytning, kommer helt an på, om det er en lejebolig eller ejerbolig, der er tale om. Er det en lejebolig, står der i lejekontrakten, om du skal istandsætte den eller ej. I mange tilfælde bliver en del af dit depositum brugt på at istandsætte boligen.

Bor du i en ejerbolig eller en andelsbolig, er du ikke forpligtet til at istandsætte den inden fraflytning. Mange vælger dog at udføre en eller anden grad af istandsættelse, inden de sætter boligen til salg. Det får boligen til at fremstå mere attraktiv og gør det derfor nemmere at få den solgt og kan være med til at sikre dig en højere pris for den.

Hvad må jeg selv lave i forbindelse med istandsættelse?

Hvis du har evnerne eller modet til at gå i gang med arbejdet i forbindelse med en istandsættelse, er der meget, som du selv kan gøre. Du kan for eksempel male, afhøvle gulve, udskifte stikkontakter, udskifte vandhaner, opsætte vaskemaskiner og opvaskemaskiner og en lang række andre opgaver. Dermed kan du nemt udføre mindre former for istandsættelse eller spare nogle penge i forbindelse med det.

Der er dog også mange former for istandsættelse, som du ikke selv må udføre. Det er dem, der har med el, vand og kloak at gøre. Du må ikke selv begynde at ændre på rørføringen af vandledninger, og du må ikke selv begynde at lægge nye ledninger i væggene. Inden du går i gang med et gør-det-selv projekt, er det derfor altid vigtigt, at du undersøger, hvilke regler der er på området.

Hvor meget koster istandsættelse?

Det er umuligt at sige noget om, hvad en istandsættelse kommer til at koste dig. Det kommer helt an på, hvilket rum der er tale om, hvilken grad af istandsættelse der er tale om, og hvor meget af istandsættelsen du selv kan stå for.

Køkkener og badeværelser er de dyreste rum at istandsætte, da der skal mange håndværkere ind over, hvis du skal totalistandsætte rummene. Værelser kan du ofte istandsætte billigere, specielt hvis du kun skal have afslebet gulvene og malet væggene.