Snus og forskellen imellem Danmark og Sverige

18 november 2022
Peter Mortensen

editorial

Selvom snus altid har været mere udbredt i Sverige end herhjemme, er der ikke desto mindre også blevet snuset en del i Danmark før i tiden. På et eller andet tidspunkt er ”trenden” dog faldet lidt af på den, sikkert fordi det blev anset for mere nutidigt at ryge cigaretter. Alt sammen noget, der nu om dage virker som ren middelalder, når man ”kigger” på det med moderne briller, og med vores moderne viden om nikotinprodukter.

2007 havde stor betydning

Siden der i 2007 blev indført rygeforbud på en lang række forskellige steder i det offentlige rum, f.eks. restauranter, mange barer og på arbejdspladser, er der ikke så overraskende også blevet længere imellem rygerne. Og selvom man selvfølgelig kan vælge at gå udenfor og få sig en cigaret, er der også mange som har valgt helt at droppe den; også fredag aften. Et alternativ som desuden er vundet frem, er snus. På den måde kan man altså næsten tale om at cirklen er kommet hele vejen rundt. Det skal dog lige siges med det samme, at det som mange nu om dage kalder for snus, ikke er det samme som den snus man brugte før i tiden. Det rigtige navn er egentlig nikotinposer, men fordi sproget nu engang udvikler sig som det gør, er snus lige så stille ved at blive lig med nikotinposer. En af de store forskelle på traditionel snus er, at det til forskel for nikotinposer, er ulovligt at sælge i EU lande, med undtagelse af Sverige, som har et forbehold over for denne regel. Sikkert fordi det skovdækkede land altid har haft et ekstra godt øje til denne type tobaksvarer.

Kigger man forbi sin lokale tankstation eller kiosk, vil der næsten med garanti være afsat plads på hylden bag ved ekspedienten til et udvalg af snus, ved siden af cigaretterne og andre slags nikotinvarer. Her vil man som regel kunne vælge imellem forskellige mærker, f.eks. Lyft snus, og som regel også forskellige styrker. Man kan både få snus med almindelig, ”naturlig” smag, men som regel også et par lidt mere eksotiske pakker, f.eks. mint. Pakkerne ser desuden lidt anderledes ud, end de har gjort før i tiden. Et andet bevis på at snus er blevet mere udbredt herhjemme, er at der dukker forskellige webshops op, der primært beskæftiger sig med at forhandle denne type produkter. Uden tvivl for at dække et behov hos dem, som hellere vil handle hjemme fra sofaen.

Flere Nyheder