canem

Tips til dig med hund i hjemmet

Tips til dig med hund i hjemmet

editorial

Er du den heldige ejer af både hund, hus og have? Så har du måske allerede tilpasset noget af indretningen, så det passer til din hund. Er du stadig i tvivl om, hvordan du bedst indretter dit hjem eller din have, så det passer til livet med hund, så læs med her.

Plads og sikkerhed

Det er nødvendigt at sørge for god plads til hunden i dit hjem. Hvor meget afhænger af, hvor stor hunden er, men også hvor stort et energiniveau, den har. Langt de fleste hunde opholder sig indendørs de fleste af døgnets timer. Det er derfor vigtigt, at hunden bliver stimuleret og ikke kommer til at kede sig. Husk derfor at gøre plads til, at din hund kan have et bredt udvalg af legetøj liggende i huset. Vær opmærksom på ikke at have skarpe hjørner eller kanter i samme højde som hunden, da den derved nemt kan komme til skade under leg. Pas desuden på med at have ting liggende, der nemt kan bides i stykker, især hvis din hund er glad for at bide i ting. Du kan finde et stort udvalg af legetøj til din hund på webshoppen Canem

Hundevenlig have

Hvis du er nybagt hundeejer, og endnu ikke har fået hundesikret din have, er det en god idé at sætte et hegn op, som noget af det første. Hvis du netop har fået dig en hvalp, vil der ikke gå lang tid, før den begynder at gå på opdagelse – og her er det ikke altid nok med en hæk. Selv hvis det er en ældre hund, du får, skal den lære hvor langt den må gå, og det kan være svært, hvis haven ikke er afgrænset. Sørg for at hegnet er højt nok, da mange hunde er i stand til at hoppe meget højere, end man umiddelbart tror – især hvis de får færten af noget, på den anden side af hegnet. 

canem

Derudover er et af de bedste råd, at du bruger din sunde fornuft ift. hunden og haven. Sørg for at rydde op efter eventuelt havearbejde, så der ikke ligger haveredskaber fremme, som hunden kan komme til skade på. Hvis din hund godt kan lide at grave huller ude i haven, er det en god idé at give den forskelligt legetøj, og gerne noget, der udfordrer den lidt, og som den kan fokusere på i længere tid. Det kunne eksempelvis være en bold med huller til godbidder.