Er man bedst stillet som tømrer, når man er faglært eller ufaglært?

Nu om dage taler man om, at der mangler ufaglært arbejdskraft, hvor man lige kan gribe til arbejdsopgaven, der lige ligger ude i samfundet og skal gennemføres her og nu, hvor man måske ikke ejer noget speciale, men kan stå til rådighed, som en gammeldags daglejer gjorde det.

Sådan mener man det måske ikke direkte fra alle sider, men det er et oprør mod, at de fleste mennesker går i en akademisk retning, og fra regeringens side forsøgte man da også for nogle år siden at trække folk mod de mere erhvervs-orienterede uddannelser, hvor man skulle bruge hænderne mere end hjernen.

Den slags var der jo mange fordomme om, om selvom der var mulighed for at bryde den sociale arv, så så man også, at visse persontyper valgte at gå i den akademiske retning, mens andre bevægede sig i den modsatte retning – der lod ikke til at kunne ændres på dette.

Det lykkedes dog alligevel at lave en charmekampagne og trække flere folk til at uddanne sig til noget mere brugbart, der førte til en direkte stilling, man kunne forklare sig til, såsom at være murer i Svendborg, elektriker i Køng eller tømrer i Holstebro.

Men selvom man er uddannet tømrer, så er man jo stadig faglært, så kan man klare sig lige så godt, hvis man nu er selvlært eller har stået i gammeldags mesterlære, som man kalder praktikperioden nu om dage?

Overordnet set er vedkommende med et uddannelsesbevis, en svendeprøve og et diplom bedre stillet til at sikre sig en stilling, men omvendt søger mange firmaer mennesker, der kan deres håndværk, end at de gider skule og forhøre dybdegående, hvor man er udlært fra.

Så kan man være heldig, at de mere ser på, hvor man har arbejdet før i tiden, hvis man ikke er kommet direkte fra skolen og kan vise, hvad man har lavet – nogle kan få en hel karriere til at forløbe på den måde.