Forstå dine ejerudgifter som boligejer

09. november / Heidi Kirkebække guide

Hvad dækker det over, når der står ‘ejerudgift’ i boligannoncen? Og hvad er ejendomsværdiskat og grundskyld for noget? Læs med her, og få viden om de faste udgifter, man har som boligejer.

Hvad koster det egentlig at eje sin egen bolig? Det spørgsmål er der selvfølgelig ikke ét simpelt svar på, men der er nogle grundlæggende udgifter, som er værd at kende til og undersøge nærmere, inden man skriver under på en købsaftale og bliver boligejer. 

Disse udgifter kan du blive klogere på i denne artikel.

Hvad koster det at være boligejer – kort fortalt

Udover selve finansieringen af boligen – altså det eller de lån, man optager for overhovedet at kunne købe – bør man også kigge grundigt på den såkaldte ejerudgift.

Ejerudgiften er nemlig en væsentlig del af de udgifter, som udgør de samlede boligudgifter. 

 

 

Man kan lidt forsimplet sige, ejerudgiften består af de kendte, faste omkostninger, som er forbundet med at eje et hus, en lejlighed eller et sommerhus. Dog bortset fra finansiering (som for eksempel banklån) og forbrug (el, vand, varme og lignende).

Finansieringen og forbruget kommer altså oven i ejerudgifterne. Det er vigtigt at huske, når man skal regne ud, hvor mange udgifter man i alt får som boligejer.

 

Hvad dækker ejerudgiften over?

Ejerudgiften omfatter en række faste udgifter, man skal betale, når man ejer et hus, en ejerlejlighed eller et sommerhus. Helt konkret er det disse udgiftsposter, der tilsammen udgør ejerudgiften i en bolig:                                                                                                               

– Den aktuelle ejendomsværdiskat
– Grundskyld
– Udgifter til ejendomsforsikring
– Udgifter til en eventuel ejerforening (efter fradrag af forbrugsafhængige udgifter)
– Diverse aktuelle udgifter som boligejeren er forpligtet til at afholde. Det er for eksempel rottebekæmpelse, skorstensfejning og renovation
– Ydelser på eventuel gæld, som køberen overtager fra sælgeren uden for købesummen

 


Ejerudgiften dækker altså over en række tilbagevendende boligudgifter, du skal have med ind i dit budget, når du overvejer at købe en bolig.

Længere nede i denne artikel kan du læse mere om, hvad de enkelte poster i ejerudgiften egentlig dækker over.

 

Hvilke udgifter indgår ikke i ejerudgifterne

Som nævnt er der flere udgifter forbundet med det at være boligejer, og man slipper altså ikke med ejerudgiften som den eneste.

To store udgiftsposter, som ikke regnes med i ejerudgiften, er:

  • Afdrag og renter på boliglån. Altså selve finansieringen af boligkøbet. 
  • Forbrugsudgifter som el, vand, varme, olie og gas.

Hvis man er på boligjagt og vil finde frem til de samlede udgifter ved et konkret boligkøb, skal man altså have et finansieringstilbud fra sin egen bank, og så skal man lægge udgifterne til finansiering sammen med ejerudgiften og de forventede forbrugsudgifter.

På den måde kan man få et samlet overblik over det beløb, man som minimum skal forvente at sidde for, hvis man køber boligen.

 

 

Hvad dækker de forskellige poster i ejerudgiften over?

Én ting er at vide, hvilke poster ejendomsudgiften indeholder. Men for at forstå, hvad det egentlig er, du skal betale for, må du også forstå, hvad de forskellige poster nærmere bestemt dækker over.

Her får du nogle uddybende forklaringer: 

 

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat er en skat, alle boligejere skal betale til staten medmindre de lejer deres ejerbolig ud erhvervsmæssigt. 

Udgiften bliver opkrævet over den personlige skat, og den vil fremgå af din årsopgørelse.

Ejendomsværdiskatten udgør som udgangspunkt én procent af hele din ejendoms værdi.

Ejendomsværdien er værdien af din ejendom inklusiv både grund og bygninger, og derfor kan ejendomsværdiskatten for en specifik ejendom ændre sig, hvis ejendommen ændrer sig og bliver enten mere eller mindre værd.

 

Grundskyld

Grundskyld kaldes også ejendomsskat (men er altså noget andet end ejendomsværdiskat).

Grundskyld betaler man til sin kommune, og det er den enkelte kommune, som fastsætter satsen og opkræver skatten to gange om året.

Grundskyld er en skat af din grundværdi. Grundværdien er værdien af grunden i ubebygget stand.

I 2018 vedtog regeringen en lov, som betyder, at en eventuel stigning i grundskylden i perioden 2018-2020 først skal betales, når den pågældende bolig sælges. Det er det, der i medierne ofte omtales som den midlertidige indefrysningsordning.

I denne video fra Videncentret Bolius finder du en god forklaring på, hvad henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld er for nogle størrelser:

 

 

Udgifter til ejendomsforsikring

Mange banker og realkreditinstitutter vil kræve, at du har en ejendomsforsikring, hvis de skal låne dig penge til dit boligkøb. Det er dog ikke direkte lovpligtigt at have en sådan forsikring.

 

Udgifter til en eventuel ejerforening (efter fradrag af forbrugsafhængige udgifter)

Der vil formentlig være nogle fællesudgifter, som du også skal være med til at betale i din ejer- eller grundejerforening.

Fællesudgifter dækker typisk over drift og vedligeholdelse af foreningens fællesarealer som for eksempel græs- eller flisearealer, men det kan også være, at der for eksempel er en fælles antenneordning, en legeplads, et selskabslokale eller en vaskekælder, som du skal være med til at betale for i din ejer- eller grundejerforening.

 

Diverse aktuelle udgifter som boligejeren er forpligtet til at afholde. Det er for eksempel skadedyrsbekæmpelse, skorstensfejning og renovation

Dette punkt i ejerudgiften dækker over diverse poster, som man ikke nødvendigvis tænker over, før den dag man skal betale sine første regninger som husejer.

Når skadedyrsbekæmpelse indgår som en del af ejerudgiften, skyldes det, du som husejer er forpligtet til at betale for det – også selvom din bolig ikke aktuelt er plaget af skadedyr. Til gengæld er du sikret skadedyrsbekæmpelse, hvis du en dag skulle være så uheldig at få for eksempel rotter på besøg.

Det er den enkelte kommune, der fastsætter prisen for skadedyrsbekæmpelse.

Derudover er det også lovpligtigt at få besøg af skorstensfejeren, hvis man har en bolig med skorsten.

Og endelig skal man som husejer selv betale for, at skraldebilen kommer og henter skrald og affald. Derfor indgår renovation i ejerudgifterne. Udgiften til renovation betales til kommunen – typisk en gang om året sammen med ejendomsskatten.

 

Hvor kan man se ejerudgiften på en bolig?

Hvis du har kig på en bolig, som er til salg, kan du se ejerudgifterne i salgsopstillingen. Siden 2015 har det nemlig været et lovkrav, at ejendomsmæglere skal oplyse den samlede månedlige og årlige ejerudgift på alle boliger, de har til salg. 

Det betyder, at du som potentiel køber har mulighed for at sammenligne forskellige boligers faste omkostninger. 

Det er relativt nemt at sammenligne ejerudgifterne på forskellige boliger, når du sidder og søger i boligannoncer, og du vil hurtigt opdage, at der kan være stor forskel på, hvor høje ejerudgifterne er.

Det står også i loven, at det beløb, der angives som de månedlige og årlige ejerudgifter, ikke må indeholde beregninger på, hvad det vil koste at låne penge til boligen.

Derfor dækker ejerudgiften altså som nævnt over faste udgifter, som den nye ejer af boligen vil få, men vel at mærke udover afdrag og renter på boliglånet.

 

Kilder:
skoedecentret.dk, boligsiden.dk, boligejer.dk, skat.dk og idenyt.dk

FAQ BOKS

Er alle faste boligudgifter med i ejerudgiften?

To af næsten alle boligejeres store udgifter regnes ikke med i ejerudgiften. Det er afdrag og renter på boliglån – altså selve finansieringen af boligkøbet – samt forbrugsudgifter som el, vand, varme, olie og gas.

Hvad er ejendomsværdiskat?

Ejendomsværdiskat er en skat, boligejere skal betale til staten. Ejendomsværdiskatten udgør som udgangspunkt én procent af hele ejendomsværdien.

Hvad er ejerudgift?

Ejerudgiften på en bolig dækker over posterne ejendomsværdiskat, grundskyld, udgifter til ejendomsforsikring, udgifter til (grund)ejerforening, ydelser på eventuel gæld, som køberen overtager fra sælgeren uden for købesummen og diverse obligatoriske udgifter som rottebekæmpelse, skorstensfejning og renovation.

Hvad er grundskyld?

Grundskyld er det samme som ejendomsskat (men ikke det samme som ejendomsværdiskat). Grundskyld er en skat af grundens værdi uden bebyggelse. Grundskyld betales til kommunen og opkræves to gange om året.

Hvor kan man se ejerudgiften for en bolig?

Ejendomsmæglere skal oplyse ejerudgiften på alle boliger, de har til salg. Det er et lovkrav. Derfor kan du altid se ejerudgiften på en bolig i salgsopstillingen.

Regnes finansiering af et boligkøb med i ejerudgiften?

Finansiering af boligkøb regnes ikke med, når man oplyser ejerudgiften. Finansieringen skal man derfor selv lægge oven i regnestykket, hvis man vil have overblik over de samlede boligudgifter i en given bolig.